Det Teologiske Fakultet > Afdelinger og centre > Afd. for Bibelsk Eksegese > Forskning

Forskning

Afdelingens forskningsprofil er centreret om fortolkningen af de bibelske skrifter, som belyses ud fra forskellige synsvinkler. I øjeblikket er der særlig fokus på følgende områder:

Den gammeltestamentlige litteratur, dens indhold og tilblivelse

Afdeling for Bibelsk Eksegese har været hjemstedet for den såkaldte "Københavnerskole inden for studiet af Det Gamle Testamente", hvis hovedpunkter er, at Det Gamle Testamente ikke så meget er en bog, der handler om det gamle Israels historie og religion, som en bog, der henvender sig til det tidlige jødiske samfund i det 4-2. årh. f.Kr. og fortæller dette, hvem det egentlig er, hvilket land, der er dette samfunds, og hvem der er dets gud.
På baggrund af denne nyorientering drejer afdelingens gammeltestamentlige forskning sig i høj grad om studiet af den gammeltestamentlige litteratur i fortid og nutid.

Dødehavsskrifterne

Alle skrifter fra perioden mellem Det Gamle og Det Nye Testamente kaster lys over Bibelens to hoveddele. Men Dødehavsteksterne har en særlig status: Det er de eneste jødiske skrifter fra perioden omkring kristendommens opståen, som er bevaret i håndskrifter fra samtiden og ikke kun i langt senere kopier. De giver os et enestående indblik i, hvordan det Gamle Testamente blev til. Og ikke mindst belyser de jødedommens udvikling i tiden umiddelbart forud for kristendommen: Hvordan fortolkede jøderne Moseloven? Hvilke forestillinger havde de om Messias og hvordan opfattede de "visdommen"? Hvordan foregik den jødiske gudstjeneste? Afdelingens medarbejdere har tidligere deltaget i udgivelsen af de originale håndskrifter, og udforsker nu teksternes indhold.

Bibeloversættelseshistorie

Allerede i antikken blev de bibelske tekster oversat til andre sprog. Den ældste bibeloversættelse er den græske oversættelse af Det Gamle Testamente, Septuaginta. Senere kom en latinsk oversættelse af hele Bibelen, Vulgata, og den blev i løbet af middelalderen grundlag for bibeloversættelser på flere europæiske sprog. Det egentlige gennembrud i bibeloversættelsernes historie skete med Luthers tyske oversættelse. Den blev forlæg for bibeloversættelser i flere af de lande, der indførte reformationen, bl.a. den første danske oversættelse af hele Bibelen, Chr. III's bibel. Siden er Bibelen blevet oversat igen og igen, og i dag foreligger der et utal af bibeloversættelser på mange forskellige sprog. De er hver især præget af deres historiske, kulturelle, hermeneutiske og teologiske forudsætninger, og således afspejler bibeloversættelserne skiftende tiders skriftsyn og bibelfortolkning. Studiet af bibeloversættelsernes historie indgår derfor som en vigtig del af studiet af bibelens receptions- og fortolkningshistorie.

Hellenistisk filosofi

I erkendelse af, at man for forståelsen af Det Nye Testamente må bevæge sig ud over den gamle modsætning mellem "jødisk" og "hellenistisk" (græsk, romersk), forsøger man også at forstå Det Nye Testamente i den kontekst, som udgøres af græsk og romersk filosofi. I denne kontekst optræder filosofien både i rent græske eller romerske udformninger (stoicisme, epikuræisme og platonisme i Mellemplatonismen) og i den form, hvori den er indoptaget hos jødiske forfattere (fx Filon fra Alexandria). Et afsluttet forskningsprojekt om "Filosofi ved kristendommens rødder" videreføres i et "Center for naturalisme og kristen semantik", hvor sammenhængene mellem græsk-romersk filosofi og den tidlige kristendom studeres i perioden helt frem til det tidspunkt omkring 200 e.Kr., hvor platonismen efterhånden blev kristendommens altafgørende samtalepartner.

Kønshermeneutik

Brugen af køn som social symbolik i de nytestamentlige skrifter spejler det antikke samfund som et patriarkalsk, hierarkisk organiseret statussamfund. Ud fra den androcentriske grundtanke om manden som normalmennesket kan kvindefigurer sammen med fx spedalske, toldere og samaritanere repræsentere afvigelsen. Litterært fungerer den sociale kønskarakteristik som illustration af forskellen mellem ære og skam, rent og urent, ånd og kød. I sin kritiske refleksion af skrifternes kønskonventioner og -stereotypier bygger kønshermeneutikken på indsigter fra social- og kulturantropologien i sammenhæng med nyere køns- og seksualteorier. 

Semiotik og tekstteori

I erkendelse af, at de bibelske skrifter er tekster, er det afgørende for fortolkningen at inddrage viden om, hvorledes mening opstår gennem tekster. Semiotiske teoridannelser omhandler sproglige tegns rolle i den menneskelige kommunikation og kan derfor bringes i anvendelse i analysen af de bibelske skrifters meningskonstruktion. Eftersom hovedparten af Bibelen har enten fortællende eller argumenterende karakter spiller teorier om narrativitet og retorik en hovedrolle. Det gælder dels antikke forestillinger om poetik og retorik, dels moderne teorier som strukturalisme, narratologi, forskellige former for semiotik og kognition.

Fortolkningshistorie

Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente optræder i traditionen både som de tekster, de selv er, og i de mange og forskelligartede fortolkninger, som vekslende tider og metoder har produceret. Denne reception har desuden fundet sted i et bredt spektrum af medier: videnskabelige kommentarer, opbyggelige udlægninger, bibeldrama, billeder, musik og - i nyere tid - film. Fortolkningens historie hører med til de forudsætninger, som fortolkeren går til de bibelske tekster med. For de spørgsmål, der her stilles til teksten, er bestemt af de problemstillinger, som forskellige tolkningsparadigmer er bestemt af. Dette konstateres eksempelvis, når man følger et udtryks forskellige fortolkninger gennem historien, fx udtrykket 'menneskesønnen', eller ved en efterforskning af behandlingen af en særlig tematik, fx 'den historiske Jesus'.