Det Teologiske Fakultet > Afdelinger og centre > Afd. for Bibelsk Eksegese > Personalia

Thomas L. Thompson

af professor, dr. theol. Niels Peter Lemche

En af de første anmeldelser, jeg skrev til Dansk Teologisk Tidsskrift som ung stipendiat vedrørte en sensationel ny bog af en ung amerikansk forsker, Thomas L. Thompson, The Historicity of the Patriarchal Narratives, med undertitlen The Quest for the Historical Abraham (Berlin, 1974). Det var årets sensation, fordi Thomas Thompson i denne bog gjorde op med et helt århundredes amerikansk gammeltestamentlig forskning, der havde været domineret af ret konservative strømninger repræsenteret af den navnkundige William Foxwell Albright og hans elev John Bright. Thomas Thompson høstede megen anerkendelse i Europa, hvor han da også havde opholdt sig i mange år (hos Kurt Galling i Tübingen), men ikke i Nordamerika, hvor han blev hængt ud som en paria. Først næsten tredive år senere udkom et optryk af bogen på et amerikansk forlag.

I stedet for en lovende akademisk fremtid i Amerika måtte Thompson se sig forbigået og måtte i en årrække ernære sig som husmaler – der var ikke noget amerikansk universitet, som turde ansætte ham. I 1980‘erne havde han dog fået en tidsbegrænset stilling ved Marquette University i Milwaukee og fik benyttet tiden her til at skrive sin næste store bog, der udkom i 1992 – igen på et europæisk forlag, Early History of the Israelite People From the written and archaeological Sources (Leiden, 1992). Havde Abrahambogen skabt sensation, så var det intet i forhold til denne ”bestseller” på næsten 500 sider, et overmåde lærd værk med masser af fodnoter. Bogen blev imidlertid anmeldt på forsiden af Times Literary Magazine og tilmed meget positivt. Legenden fortæller, at udgiveren af dette magasin pludselig manglede en forside og greb ned i bunken af foreliggende artikler og op kom den om Thompson‘s bog – den slags videnskab plejer at stå på bagerste side! Anmeldelsen var positiv og redegjorde for, at her var noget virkelig nyt, et regulært opgør med alle forestillinger om Israels historie i oldtiden. Bogen blev solgt i utrolige oplag.

Jeg mødte første gang Thomas Thompson i New Orleans i 1990 og senere samme år i Milwaukee. Vi var (og er) to beslægtede sjæle. Det var derfor ikke nogen overraskelse, at Thomas Thompson søgte professoratet i Gammel Testamente i København, og fik det – han var vanskelig at komme uden om pga. hans bog fra 1992. Thomas Thompson ankom til København i maj 1993 og sad den aften hos mig foran fjernsynet og fik et første indtryk af eventyrlandet: Det var aftenen med de store demonstrationer i København på grund af EU-afstemningen! Han blev her dog, fik hus ved Strandvejen, dansk kone, Ingrid Hjelm, og familie. Han skulle ikke løbe nogen steder, hvis andre universiteter kaldte på ham.

”Københavnerskolen”

Thomas Thompsons navn er i dag uløseligt forbundet med Københavnerskolen inden for Studiet af Det Gamle Testamente, hvoraf denne forfatter er det andet lokale medlem. Skolen er blevet så kendt, at den har sin egen artikel på Wikipedia og er elsket og hadet overalt på kloden, elsket af dem, der ser den som en befrielse fra traditionelle opfattelser af Det Gamle Testamente og det gamle Israel (et begreb skolens medlemmer helst ikke bruger længere), og hadet af alle andre. Skolen baserer sig bl.a. og ikke mindst på resultaterne af Thompsons forskning, og hans gamle modstandere fik her ny anledning til polemik. Man døbte skolens medlemmer for ”minimalister”, folk der helst ikke vil anerkende, at der er noget historisk i Det Gamle Testamente. Andre ”smigrende” tilnavne har været kulturfjendske, en fare for den vestlige civilisation, anti-Israel, hvis ikke ligefrem antisemitter. Suset fra den store verden ramte København. Den voldsomme konfrontation mellem minimalister og deres modstandere, såkaldte ”maximalister”, kom til at dominere dele af debatten inden for studiet af den gammeltestamentlige verden i mere end et årti – lige så længe, der stadig var forskere, der var interesseret i at diskutere historicitet i Det Gamle Testamente.

Thompsons næste store bog skabte blot yderligere debat: the Bible in History: How Writers Create a Past (London 1999). Denne bog, der mht. sit indhold kan siges at bestå af to hoveddele, beskriver på den ene side, hvordan antagelsen af, at der i Det Gamle Testamente findes en historieskrivning vedrørende oldtidens Israel, som er anvendelig i en historisk rekonstruktion af Israels historie, er faldet sammen. Det vil sige, at den dekonstruktion af historien, som seriøst begyndte med Thompsons bog om Abraham, nu har bragt ”minimalisterne” så langt, at der stort set ikke mere er noget tilbage af Israels historie som fortalt af gammeltestamentlige forfattere, og det gælder patriarkerne lige så vel som opholdet i Egypten, historien om David og Salomon, og det babylonske eksil. Palæstinas historie i oldtiden har ikke meget tilfælles med den fortælling herom, som findes i Det Gamle Testamente.

Forfatterne til Det Gamle Testamentes historier var ikke historikere, men forfattere, der havde et formål med at skildre Israels historie på den måde, den findes i Det Gamle Testamente. Forfatteres opgave var at legitimere det jødiske folk som de sande arvtagere til Palæstinas land. Til den brug kreerede de fortællingen om det bibelske Israel som en religiøsnational oprindelsesmyte. Bogens vigtigste del handler derfor ikke om Israels historie men om Bibelens verden, og det vil ikke sige Bibelens historiske baggrund, men den verden, der skabte den gammeltestamentlige litteratur: Bibelens litterære verden, Bibelens teologiske verden, Bibelens intellektuelle verden. Thompsons fremstilling er siden blevet imiteret af andre forskere.

Bogen, der måske bør betragtes som Thompsons hovedværk, selv om den er skrevet for det almindelige marked og ikke bare for fagfolk, skabte ny furore, først og fremmest på grund af den amerikanske udgave heraf. Den amerikanske udgiver valgte nemlig at ændre titlen på bogen til The Mythic Past: Biblical Archaeology and the Myth of Israel (London, 1999). Nu betyder myte på amerikansk engelsk ofte ”løgn”, så den konservative amerikanske læser var allerede på forhold overbevist om, at Thompson påstår, at Bibelen er fuld af løgn – en populær opfattelse man også kan finde hos mange kulturradikale herhjemme. At hævde, at Bibelen er løgn fra ende til anden er imidlertid i ”Guds eget land” en dødssynd, og påstanden, at det virkelig er det, som Thompson mener, har vist sig nærmest umulig at udrydde. Man er faktisk nødt til at læse bogen for at forstå, at påstanden er forkert, og ledende amerikanske gammeltestamentlige forskere, der bevidst fejllæste Thompsons bog, ønskede netop ikke, at almindelige mennesker skulle læse den. Som den nu afdøde engelske gammeltestamentler og teolog James Barr har udtrykt det: Det gælder for konservativ forskning at anbefale, at man ikke læser Wellhausen, men (konservative) bøger om Wellhausen. Der har ikke været nogen mangel på konservative forskere, der gerne vil fortælle folk, at de ikke skal læse Thompson, men gerne konservative afhandlinger om ham.

Thompsons seneste bog, The Messiah Myth: The Near Eastern Roots of Jesus and David (London, 2005), har forbavsende nok ikke været årsag til nogen synderlig polemik. Den handler ellers om kristendommens helligste ikon, Jesus Kristus og messiasskikkelsens ideologiske baggrund i den gamle orientalske forestillingsverden. Måske er nutiden ved at indhente Københavnerskolen. Mange unge forskere af i dag betragter ikke længere skolen som kættersk eller helt ude på et sidespor, men inkorporerer skolens indsigter i deres egne studier af den bibelske litteratur. Måske har man blot valgt at ignorere bogen. Det kunne være, at Thompson er ved at blive ”mainstream”, som det hedder på hans modersmål.

Thompson har nu i femten år virket ved Københavns universitet og har valgt at gå af med det halvfjerdsindstyvende år, selv om ændringerne i pensionsreglerne har gjort, at han kunne blive. Det har imidlertid været en meget aktiv tid. Her er der indtil nu brugt plads til hans vigtigste videnskabelige produktion, hvilket ikke må skygge for en meget aktiv produktion af videnskabelige artikler både på dansk og på udenlandske sprog. Hans indsats er blevet værdsat, ikke mindst i den arabiske verden, hvor Thompson har oplevet at hans værker er blevet oversat til arabisk – i begyndelsen i form af piratudgaver.

En af hans mest frugtbare indsatser har været som udgiver af The Copenhagen International Seminar, i hvilken serie han har hjulpet adskillige unge forskere ikke bare fra Danmark og det øvrige Europa og Nordamerika med at få udgivet vigtige afhandlinger, men også forskere i andre lande, i det seneste tilfælde fra Sydamerika. Der er ingen tvivl om, at denne virksomhed vil fortsætte, ligesom der ingen tvivl er om, at Thompson vil fortsætte med at skrive og udgive. Der er adskillige nye projekter på beddingen, og nu bliver der så megen mere tid til at føre dem ud i livet.