Det Teologiske Fakultet > Afdelinger og centre > BiCuM: The Centre for Bible and Cultural Memory > Erindringens medier - ...

Erindringens medier - forskningsområder

På centret skal der i forskningen ske en klargøring af, hvordan antikke samfund erindrer og glemmer, hvilke principper der anvendes for dette, og hvordan den undersøgte kultur udtrykker denne omgang med fortiden. Fokus er Det Gamle Testamente, men sat ind i sin kulturelle kontekst; dvs. at Det Gamle Testamente opfattes som et kulturelt udtryk på linje med andre kulturelle udtryk. Derfor er centrets forskning tværfaglig.

Når forskerteamet fremhæver den teologiske indlejring af projektet, er det fordi Det GamleTestamente tematiseres som et religiøst produkt i denne erindringsbearbejdelse. Projektet peger på bærende teologier, som er afgørende for forståelse af denne kulturarv, som står centralt i vor egen tradition.

Det Gamle Testamente er blevet til i en periode af globaliseringstendenser, hvad enten vi taler om den persiske periode eller den hellenistiske-romerske, er Det Gamle Testamente  et stykke tilrettelagt erindringsarbejde til brug for skabelse af national identitet og særegenskab i en globaliseret verden, i det 1. årtusind f. Kr. I en globaliseret verden findes altid modtræk; opmærksomheden på det lokale, på den lille tradition, den egne fortælling, der skaber sin egen form for sammenhæng. Begrebet ”kulturel erindring” finder man anvendt både inden for humanvidenskaberne og samfundsvidenskaberne. Kulturel erindring kan fremtræde som overskrivning og genbrug af materielle genstande, som det fx gælder for bygninger og monumenter, tekster og rituel praksis. Erindring kan være bevidst eller ubevidst, indlejret i kroppen, og vise sig i materiel kultur og monumenter. Landskabsbegrebet spiller en afgørende rolle i erindringsbearbejdelse og repræsenterer en særlig udfordring i vort projekt. Mennesket er aldrig alene, men er altid relateret til grupper som familien, til stedet, uddannelsen, nationen, religiøse retninger, politiske grupperinger etc. og får sine forståelsesrammer ud fra disse kollektiver. Det er den menneskelige kontekst og også den skal hukommelsen eller erindringen ses ud fra.

Der er fire felter erindringsforskningen særligt opholder sig ved, fire medier som erindring i antikken konstrueres igennem og observeres ved. Det gælder

1. steder (landskabsteoretiske problemstillinger)
2. objekter og repræsentationer (tempelstudier, studier af arkæologiske artefakts, ikonografi) og dets aflejring i det sproglige som metaforer
3. narrativer (fortællingerne og anden form for information om fortiden, der videregives muntligt eller fikseret i tekst)
4. rituelle handlinger og opførsel.

Centerets forskningsprojekter fokuserer på disse medier. Den overordnede målsætning er at udvikle en hermeneutik og metodologi for denne type forskning af Det Gamle Testamente, som er blevet til gennem nedbrydningen af grænserne mellem de forskellige fag og fagtraditioner. Til gengæld så kræver udforskningen af den kulturelle erindring ingen udvidelse af det arkæologiske og det tekstlige materiale; men det der er behov for, er en genvurdering og genbrug af data, der allerede er tilstede. Projektet kan karakteriseres som et studium af Det Gamle Testamente, som et religiøst produkt, fremkommet ved en bevidst erindringsbearbejdelse.  

Sammenhængskraften (familieligheden) mellem kulturene i det østlige middelhavsområde er basis for centerets samlede undersøgelser; det der også er blevet kaldt koinekulturen, common cultural background, common human ancestry, som middle ground eller worldmaking, og handler om den kulturelle udveksling. Dette skal tjene til at komme tættere på Det Gamle Testamentes kontekst. At arbejde med erindring i de forskellige kulturer er en adækvat måde at arbejde komparativt på. I alle oldtidskulturer indgår et begreb om fortiden, det der skal huskes og erindres. Noget skal glemmes. Det at huske er en grundlæggende måde at orientere sig på. Det kommer til udtryk i et righoldigt materiale og det er også det kildemateriale, der ligger til grund for centerets forskningsprojekt.

Gennemgående for forskningsprojekterne og konferencerne gælder det, at de belyser de centrale akser, som kan karakteriseres som forholdet mellem

1. det globale og lokale
2. margin og center
3. det private og det offentlige/elitære.