Delprojekter

Gennemgående for de nedenfor skildrede projekter gælder det, at de belyser de centrale akser, som kan karakteriseres som forholdet mellem

1. det globale og lokale
2. margin og center
3. det private og det offentlige/elitære

 

a) Landskab som erindring i Det Gamle Testamente

I dette projekt skal "stedet" i Det Gamle Testamente undersøges ud fra en opmærksomhed på landskabet, som det kendes fra den landskabsteoretiske forskning. Landskabet spiller en central rolle i fremstillingen af Israels fortid og dermed også i den religiøse og etniske selvforståelse. Fokus i dette projekt er hvordan landskabet kan bruges politisk i erindring.

b) Den præstelige teologi som erindringsteologi

En af de bærende teologier i Det Gamle Testamente er den der er knyttet til templet eller tabernaklet, som vi finder udfoldet i den præstelige del af Det Gamle Testamente. I dette materiale findes reference til kulten og ritualerne, og meget af dette materiale deler indhold og opbygning med nabokulturernes rituelle og kultiske praksis. At gengive tempelteologien, så minutiøst som det er tilfældet i præsteskriftet, kan være udtryk for en bevidst strategi. Religionen og kulten er en fast bestanddel i ethvert oldtidssamfund, men fremstillingen af den i tekstligt vidnesbyrd afslører ikke blot den bærende teologi, men også den bagvedliggende strategi. Projektet undersøger denne fremstilling nøjere og vurderer om det er legitimt at tale om et stykke tilrettelagt prestigelitteratur, som skal sætte den gammeltestamentlige kult i en historisk sammenhæng.

c) Erindring og materiel kultur

Store dele af GT omtaler religiøse objekter og repræsentationer; det kultiske og religiøse er en referenceramme i teksterne, hvordan forholder det sig til det arkæologiske fundmateriale? Kan disse typer af materiale kommunikere og er det en nødvendighed for udforskningen af den gammeltestamentlige erindringskultur? Man undersøger dette gennem to felter:

1) Der har været forskellige forsøg på at bygge bro mellem tekst og ikonografiske analyser og projektet vil videreudvikle dette tiltag. Det ikonografiske materiale ligestilles med det tekstlige materiale og kan i lige så høj grad indgå i udforskningen af den gammeltestamentlige kultur. Projektet opfatter sig som indlejret i den debat som overordnet angår betydningen af den materielle kultur for udformningen af den kulturelle kontekst.

2) Et andet delprojekt handler om at tænke et arkæologisk (og arkitektonisk) begreb ind i tekstbegrebet, hvor man studerer hvilken rolle ”invention of the past” og erindringsbearbejdelse fragmenterer fortid og genbruger arkæologiske artefakter og arkitektur. Gennem dette perspektiv vil studiet give et eksempel på hvordan erindringspolitikken i GT fungerer i praksis.

d) Politik og opdragelse i Det Gamle Testamente

Projektet undersøger den politiske teologi i Det Gamle Testamente, som den tager sig ud i didaktikken/opdragelsen i de fortællende dele af GT. Denne strømning opfattes som en parallel til den græske polis/ethos og materialet herfra indgår i undersøgelse. Projektet undersøger opdragelse som kendes både fra det græske og fra det bibelske materiale og undersøger den politiske mobilisering af ”personhood” for national identitet. Det er tale om en ”politisk didaktik”. I GT er denne didaktik forstået som Tora-fromhed; fokus i dette projekt er at undersøge hvordan denne didaktik spiller på erindring.

e) Sekterisk teologi

En særlig side af kulturel erindring er den bevidste anvendelse heraf til politiske og religiøse formål. I Det Gamle Testamente findes to fortællinger om det israelitiske folks herkomst: udfrielsen fra Egypten og renselsen af det ugudelige folk i det babylonske eksil. Begge fortællinger er båret af overbevisningen af at være det af Gud udvalgte folk. Københavnerskolen har dekonstrueret begge fortællinger som bevidste konstruktioner, som to udtryk for et nyt religiøst samfunds – det antikke jødiske – forsøg på at legitimere sig selv som gudsfolket og derved som den rette arvtager til det hellige land, Israels land. De bibelske oprindelsesfortællinger er siden i en kristen sammenhæng blevet usurperet som det kristne gudsfolk – det nye Israel – oprindelsesmyte. Som det nye udvalgte folk har kristne samfund anvendt oprindelsesmyterne som legitimation for koloniseringen af verden. En kritik af oprindelsesmyterne som den, der er gennemført inden for Københavnerskolen, indebærer samtidigt en kritik af hele koloniseringsprocessen og leder derved frem til en af den moderne teologis væsentligste opgaver, at medvirke til afkoloniseringen og accepten af andre kulturers værdisystemer uagtet, om de er af europæisk tilsnit eller helt forskellige herfra.