Ny Uddannelse i Europas Religiøse Rødder

Ved Anne Rahbek, Kommunikationsansvarlig 

 

Fra september 2009 kan man på Købehavns Universitet blive cand. mag. i Europas religiøse rødder. Den nye uddannelse, som er udviklet på grundlag af en bevillig fra Nordisk Ministerråd, udbydes af de teologiske fakulteter ved Københavns og Aarhus Universiteter i samarbejde med universiteterne i Bergen, Helsingfors, Lund og Oslo og sætter fokus på komparative studier af de tre religioner jødedom, kristendom og islam – Europas religiøse rødder. Men hvad kommer den nye uddannelse nærmere bestemt til at indeholde? Hvordan administeres en fællesnordisk uddannelse? Og hvad kan uddannelsen egentlig bruges til? eTEOL har talt med den faglige koordinator, professor Troels Engberg-Pedersen, som til daglig leder Center for Naturalisme og Kristen Semantik ved Det Teologiske Fakultet 

 

 

Hvad går uddannelsen ud på? 

 

Der er tale om noget helt nyt: et samarbejde mellem seks nordiske universiteter om at lancere en 2-årig, international elite-masteruddannelse. Emnet er, som navnet angiver, jøde­dommen, kristendommen og islam. Men vi fokuserer på den periode, hvor de tre religioner blev til, dvs. på antikken. Og vi forsøger også at samle det så meget sammen, at det dels bliver jødedommen i den periode (dvs. den græsk-romerske tid), hvor den gradvis udviklede sig til en religion, der konkurrerede med den tidlige kristendom, dels bliver den tidlige kristendom selv i dens formative periode – og så endelig den tidlige islam i den periode, hvor den stadig var i snæver kontakt med den græsk-romerske verden. Kort sagt: før ’middel­alder­en’ (uanset, hvor man så lader den begynde). Egentlig kan man sige, at det drejer sig om jøde­dommen, kristendommen og islam i græsk-romersk tid. Og det finder jeg ret interessant.

 

Hvorfor det?

 

Fordi alle tre religioner dermed står i forhold ikke blot til hinanden, men også til noget helt fjerde, som er den græsk-romerske verden, som – samtidig med, at den havde sine egne religioner – også var den herskende kultur. Og det peger direkte frem til vores tid, hvor der (i vores del af verden) også er en herskende kultur, i forhold til hvilken i hvert fald jødedom og islam er minoritetskulturer, og hvor selv kristendommen som levende religion er en slags minoritetskultur. Hvad vi gerne vil se på i antikken, er dels, hvordan de tre religioner blev til i et intimt med- og modspil med hinanden, dels hvordan de positionerede sig i for­hold til det omkringliggende samfund, som hverken var jødisk, kristent eller muslimsk.

 

Det lyder jo godt, men også meget alment?

 

Ja, det er den overordnede ramme. Men der skal sandelig arbejdes meget konkret i den nye uddannelse. Ved siden af de temaer, der allerede er berørt, skal der også arbejdes med antikke sprog. For teksterne skal i princippet læses på originalsprogene. Her sondrer vi mel­lem hovedsprogene, som er hebraisk, græsk, latin og arabisk. De studerende skal kunne læse mindst ét af disse sprog. Derudover kan de studere et andet af hovedsprogene eller andre an­tikke sprog, hvis de har lyst til det: aramaisk, syrisk, koptisk, georgisk osv. Faktisk er det et af de store fortrin ved det nor­di­ske samarbejde mellem seks universiteter, at vi kan tilbyde al denne sprogundervisning.

 

Ja, det ville jeg lige spørge om: Hvor mange studerende kan der optages på ud­dannel­sen, og hvordan foregår undervisningen og samarbejdet mellem hele seks universiteter?

 

Igen: Det er et eksperiment! Der optages til igangsættelse pr. 1. septemper 2009 i alt 36 studerende, dvs. i princippet 6 pr. universitet. De studerende kan komme fra alle de nordiske lande, men også fra hele resten af verden. For undervisningen foregår på engelsk. Man bliver så immatrikuleret ved det universitet, hvor man bor, og bliver dér tilknyttet en lokal lærer som en slags ankermand. Sprogundervisning vil man ofte tage ved det universitet, hvor man er im­matrikuleret. Men man kan også i et vist omfang følge anden sprogundervisning ved e-learn­ing. Og det samme gælder de øvrige kurser, som enten fokuserer på tematiske sammen­lig­ning­er af forskellige aspekter af de tre religioner eller på særligt centrale tekster fra en, to eller alle tre religioner.

 

Jamen, hvordan får man det til at hænge sammen, så de studerende får kontakt med de andre studerende og overhovedet får en fornemmelse af at være i gang med en fælles uddan­nelse?

 

Det er netop udfordringen! Og af samme grund indgår der to kompaktseminarer i hvert semester, hvor de studerende alle sammen kommer til stede et eller andet sted i de nordiske lande. Faktisk er det sådan, at når uddannelsen starter, dvs. i september 2009, ligger det første kompaktseminar i Rom, hvor der bliver undervist og studeret i to uger på Det Svenske Institut i Rom.

 

Hvem betaler for det – og for de andre kompaktseminarer?

 

Det må man i princippet regne med selv at gøre. Men arrangørerne vil selvfølgelig gøre meget for at bistå med råd om, hvor man kan søge penge o.l., og sørge for, at alt bliver så bil­ligt som muligt.

 

Det lyder meget ambitiøst. Hvem har dog fået den idé?

 

Det hele udspringer af et forskningssamarbejde, som har været i gang i de seneste 10-20 år mellem de forskellige nordiske universiteter. Nordisk Råd har bevilget penge til forskellige forskningsnetværk: Én gruppe nordiske forskere har beskæftiget sig med de koptiske tekster, der blev fundet ved Nag Hammadi i Egypten for 50 år siden. En anden har beskæftiget sig med den tidlige kristendom i dens græsk-romerske kontekst. En tredje har beskæftiget sig med Dødehavsrullerne. Osv. Ud af dette er der sprunget et rigtig godt samarbejde. Vi kender simpelthen hinanden mægtig godt og kan godt lide at samarbejde på tværs af institutioner, landegrænser osv. Uden det ville den nye uddannelse aldrig have set dagens lys.

 

Hvad kan uddannelsen så bruges til?

 

Ja, det er et godt spørgsmål. Vi mener jo på den ene side, at vores overordnede, tema­tiske tilgang til alle tre religioner (ligheder, forskelle, indbyrdes påvirkninger osv.) og også til det bredere spørgsmål om forholdet mellem religionerne og den omgivende, herskende kultur giver de studerende et optimalt udgangspunkt for at begå sig i det moderne samfund dér, hvor kendskabet til de emner (inkl. de tre religioner) er på dagsordenen. Og det kan være både i statsadministrationen og i det private erhvervsliv. Men vi mener selvfølgelig også, at en elite­uddannelse af denne type med fokus på antikken, sprog osv. giver et fremragende ud­gangs­punkt for en senere videnskabelig karriere, hvis det er det, man har lyst til.

 

Jeg synes, jeg kan huske, at der var noget spektakel i pressen i september, da planerne for den nye uddannelse blev offentliggjort?  

Ja, en enkelt religionsvidenskabsmand fra Syddansk Universitet syntes vist, at teo­log­erne her gik hans fag lidt for meget i bedene. For i Danmark er det først og fremmest de to teologiske fakulteter i København og Århus, der står bag. Men det bygger efter min mening på en misforståelse. Den nye uddannelse ligger nemlig i fin forlængelse af det arbejde, der allerede udfolder sig i teologi. Det ved man blot ikke blandt religionshistorikerne.

 

Mange tak for denne orientering.

 

Selv tak. Skulle det være en anden gang …